Energiløsning til: Enfamiliehuse

Udskiftning af termoruder

Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden. Hvis de eksisterende vinduesrammer og -karme har tegn på råd eller anden nedbrydning, bør hele vinduet udskiftes - se Videncentrets energiløsning: ”Udskiftning af vinduer med termoruder”.

Er vinduet derimod i fin stand, og det er ruden alene, der er brug for at skifte, så vælg nye 2- eller 3-lags energiruder med varm kant af energihensyn. Bredden af falsen vil være bestemmende for, om der er plads til en rude med 2 eller 3 lag glas. I gående rammer isættes en energirude med samme antal lag af glas som før af hensyn til rammens og hængslernes bæreevne. I faste partier - især hvis disse er store og fx går fra gulv til loft - kan der ofte med fordel isættes en 3-lags energirude.

Udskiftning af ruder til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til nye energiruder

Minimum: 2-lags energirude:
Typisk Ug = 1,1 og g = 0,63 LT = 0,82

Lavenergi: 3-lags energirude:
Typisk Ug = 0,7 og g = 0,52 LT = 0,71

Forkortelser:
Ug = Varmetransmissionskoefficient for ruden
g = Total solenergitransmittans for ruden
Lt: Sollystransmittans gennem ruden

Fordele

  • Mindre varmetab gennem ruderne 
  • Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens
  • Mindre træk og kuldenedfald
  • Øget komfort og bedre indeklima
  • Lavere CO₂-udledning
  • Nye energiruder forøger husets værdi

Energibesparelse


Eksisterende ruder i

1-fløjede vinduer

(vinduer uden poster)

Eksisterende vinduer med ny rude

Energibesparelse i kWh/m2 vindue pr. år
Minimum
2-lags energirude

Uw = 1,3 W/m²K Eref = -30 kWh/m2

Lavenergi
3-lags energirude

Uw = 1,0 W/m²K Eref = -20 kWh/m2

2-lags termoruder 100 110
3-lags termoruder 55 65
2-lags energiruder - 10

 



Eksisterende ruder i vinduer opdelt med poster og sprosser

Eksisterende vinduer med nye ruder

Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post

Uw = 1,40 W/m²K Ew = -50 kWh/m2

Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post

Uw = 1,45 W/m²K Ew = -65 kWh/m2
Vinduer opdelt i 6 med lodret post og gennemgående sprosser

Uw = 1,55 W/m²K Ew = -75 kWh/m2
Vinduer opdelt i 10 eller flere med lodret og vandret post og gennemgående sprosser

Uw = 1,70 W/m²K Ew = -105 kWh/m2
Energibesparelse i kWh/m2 vindue pr. år
Minimum 2-lags energirude Minimum 2-lags energirude Minimum 2-lags energirude Minimum 2-lags energirude
2-lags termoruder 95 85 95 85

Forudsætninger
Energibesparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser, om vinduet i reference-størrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen.

Energitilskuddet beregnes som:

Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw, hvor
gw: Total solenergitransmittans for vinduet
Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet

Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre end referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre.

Besparelserne forudsætter, at de eksisterende ruder har afstandsprofiler af aluminium mellem glassene og udskiftes til nye energiruder med afstandsprofiler af plastmateriale (varme kanter).

Eksempel på energibesparelse

Forudsætninger

I et parcelhus med 30 m2 ældre 2-lags termovinduer udskiftes ruderne
til nye 2-lags energiruder. Huset opvarmes med naturgas.

Naturgaspris: 7,50 kr./m3.
Gaskedlen er ny og kondenserende.

Årlig energibesparelse pr. m²
100 kWh/m²
Årlig energibesparelse kWh
100 kWh/m2 x 30 m2 = 3.000 kWh
Årlig energibesparelse m³
3.000 kWh/11 kWh/m3 = 273 m3
Årlig økonomisk besparelse kr.
7,50 kr./m3 x 273 m3 = 2.048 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
0,205 kg/kWh x 3.000 kWh = 615 kg

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,094 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,306 kg CO2 pr. kWh

Udførelse

Korrekt montering af ruder er væsentlig af hensyn til elementernes funktion og levetid. Derfor bør montagen foretages af folk med erfaring i montering af ruder og efter Glasindustriens montagevejledning eller prEN 12488 - rudemontering. Garantiforhold for ruden bør altid undersøges før montering.

Se monteringsvejledningen på: www.glasindustrien.org eller køb montagestandarden prEN 12488 hos Dansk Standard.

Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af ruden og afstand mellem rude og ramme, der skal overholdes.

Ruden skal monteres med den belægning, der holder varmen inde i rummet, på ydersiden af det inderste glas.

Glaslister af træ samt monterings- og fugebånd bør altid udskiftes ved rudeskift. Glaslister kan, når de er med aluminiumsbeklædning eller af pvc-profiler, genanvendes ved udskiftning af monteringsbåndet mellem rude og glasliste.

I bunden skal glaslisten kunne bortlede evt. indtrængende vand gennem drænkanaler.

Bund-glaslisten bør desuden have en drypnæse forskudt udover rammen.

Det kontrolleres, at de eksisterende tætningslister mellem ramme og karm er tætte. Ellers udskiftes de.

Det samme gælder fugningen omkring vinduet. Hvis den ikke er tæt længere, anbefales en ny totrinsfuge som beskrevet i Videncentrets energiløsning: ”Udskiftning af vinduer med termoruder”.

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Ventilation Er der behov for udeluftventiler? Hvis ja: se 1
Støj Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? Hvis ja: se 2
Solafskærmning Er der nogle af boligens rum, der har behov for solafskærmning? Hvis ja: se 3
Sikkerhedsglas Er der ønske om bedre sikring mod personskader?  Hvis ja: se 4
Montageforhold Skal der anvendes stillads eller lift? Hvis ja: se 5
Rudetykkelse Nye energiruder kan være 2-3 mm tykkere. Kan dette lade sig gøre pladsmæssigt i den gamle ramme? Hvis ja: se 6
Bortskaffelse Indeholder termoruderne PCB? Hvis ja: se 7
Redningsåbning Skal vinduet kunne fungere som redningsåbning i dette rum? Hvis ja: se 8

1. Ventilation
I forbindelse med udskiftning af ruderne bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen jf. Bygningsreglementet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

2. Støj
Hvis boligen er generet af støj, bør støjdæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene.

3. Solafskærmning
Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres en udvendig solafskærmning. Solafskærmende ruder mindsker tilskuddet af gratis varme i fyringssæsonen.

4. Sikkerhedsglas
Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.

5. Montageforhold
Hvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren. Hvis der er tale om 3-lags energiruder, vejer de en halv gang mere end 2-lags ruder, og derfor kræver montagen lidt mere planlægning og evt. brug af løftegrej.

6. Rudetykkelse
Nye 2-lags energiruder er typisk 23-24 mm i total tykkelse og ældre termoruder 20-21 mm. For nogle vinduer kan dette give problemer, hvis glaslisterne derved stikker for lagt frem. Hvis glaslisterne alligevel skal udskiftes, kan en smallere glasliste anvendes. Lydruder er ekstra tykke, og det skal derfor sikres at der er plads til disse.

7. Bortskaffelse
Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt.

8. Redningsåbning
Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

Energiruder

I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas.

For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanter

Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativt lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.

Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet “varme kanter” af plastmaterialer.

Indeklima

Når termoruder udskiftes til energiruder, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Dette nedsætter risikoen for kondens på rudernes inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Ved udskiftning af termoruder stiller bygningsreglementet ikke krav til den nye rudes energimæssige ydeevne. Udskiftning af en termorude betragtes i bygningsreglementet som reparation/vedligeholdelse af en bygningsdel, hvor der ikke stilles krav. Udskiftningen må dog ikke forringe vinduets energimæssige ydeevne og skal mindst leve op til de krav der var gældende, da vinduet blev installeret/monteret.

Yderligere information 
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt 
www.vif-isolering.dk

SBi-anvisninger 
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning 
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger 
224: Fugt i bygninger 
273: Tage
www.sbi.dk 

BYG-ERFA Erfaringsblade:

(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning 
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner 
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner 
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer 
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne 
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner 
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum. 
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering 
www.byg-erfa.dk

Bygningsreglementet www.bygningsreglementet.dk

Dansk Undertagsklassifikationsordning www.duko.dk

 

VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.