Skyd genvej til det nye bygningsreglement med BR18-værktøj

Der er nyt bygningsreglement – BR18. Derfor har Videncenter for Energibesparelser i Bygninger nu opdateret sit populære BR-værktøj, der giver en genvej til Bygningsreglementets energikrav ved ombygning, renovering og udskiftning.

Skyd genvej til det nye bygningsreglement med BR18-værktøj

Der er nyt bygningsreglement – BR18. Derfor har Videncenter for Energibesparelser i Bygninger nu opdateret sit populære BR-værktøj, der giver en genvej til Bygningsreglementets energikrav ved ombygning, renovering og udskiftning. Det opdaterede værktøj til BR18 findes samme sted som før - nemlig her: http://krav.byggeriogenergi.dk/

Det nye reglement byder ikke på de store ændringer rent energimæssigt ud over, at lavenergiklassen kaldet Bygningsklasse 2020 ikke længere er lovpligtig, men blot frivillig. Der er imidlertid sket en større omstrukturering af reglementet, så man skal orientere sig på ny i BR18, dets bilag og vejledninger.

BR18-værktøjet er nyttigt, når man vil finde ud af kravene ved konkrete ombygningsarbejder. Ud fra en liste over mulige tiltag i en bygning kan du her få præcist svar på, hvad energi- og indeklimakravene er for lige det tiltag, du skal i gang med. 

BR18 trådte i kraft 1. januar 2018. Det gamle bygningsreglement – BR15 – gælder ved siden af BR18 i en overgangsperiode til og med 30. juni 2018.