Aktuelt

Læs de seneste nyheder nedenfor eller klik på relevante årstal til venstre:

  • Rekord på Building Green


    Building Green messen i Forum var en succes og satte rekord med 7.400 gæster i løbet af messens to dage. Videncentret oplevede stor interesse for energibesparelser i bygninger på vores stand. Tak til alle de besøgende! Og husk, at Videncentret ikke kun står gratis til rådighed på messer – men kan kontaktes dagligt på tlf. 72 20 22 55 med spørgsmål om energibesparelser i bygninger.

  • Nye energiløsninger på vej


    Der er en stribe nye energiløsninger på vej – primært målrettet etageejendomme. Du kan læse, hvilke energiløsninger det handler om, i det aktuelle udviklingsprogram for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger – hvor du også kan få at vide, hvilke andre aktiviteter der er i vente.

  • Energirenovering afgør den grønne omstilling


    Den grønne omstilling kommer ikke til at ske uden en fortsat og massiv indsats for at energirenovere bygninger. Det slås fast i en rapport om fremtidens byggeri fra Aalborg Universitet udgivet tidligere i år.

  • Fuldt program på Store Netværksdag


    Nu er programmet klar til årets Store Netværksdag i Videncenter for Energibesparelser i Bygninger med temaet: ”Energirenovering – vejen til bedre boligejendomme”. I år foregår netværksdagen i Aarhus d. 24/11-16. Fuldt program fra kl. 8.30-16.00 - for kun 500 kr. Kom og vær med – og styrk din viden og dit netværk. Se programmet, og tilmeld dig

  • Ny energiløsning om terrændæk i enfamiliehuse


    Hvordan efterisolerer man terrændæk korrekt? Det spørgsmål er der mange, der stiller til Videncentret. Derfor har vi nu udviklet en ny energiløsning om ”Efterisolering af terrændæk oppefra”. Den supplerer de eksisterende energiløsninger om husets nedre dele – bl.a. findes der i forvejen en energiløsning om ”Efterisolering af terrækdæk nedefra”.

  • Husk at bestille din gratis Building Green billet


    Har du med energirenovering at gøre? Så kom til stand nummer hundrede-og-fire-og-fyrre (144). Her finder du Videncenter for Energibesparelser i Bygninger på Building Green. Messen nærmer sig med hastige skridt, og der er mange spændende indlæg og udstillere på programmet.

  • BR15-værktøj er populært – måske også noget for dig?


    Der er stor interesse for at lære det nye bygningsreglements energikrav at kende. Det ses bl.a. af besøgstallene for Videncentrets BR15-værktøj. Siden lanceringen i februar i år, har det haft knap 34.000 besøg. Arbejder du med renovering af enfamiliehuse, kan også du måske få gavn af det.

  • Sæt kryds i kalenderen for Store Netværksdag


    Videncentrets store, fagligt inspirerende netværksdag flytter i år til Aarhus. Den bliver afholdt den 24. november, så sæt allerede nu et stort kryds i din kalender. Programmet er snart færdigt, og mere information følger snart – herunder også om, hvordan du melder dig til.

  • Følg Videncentret på de sociale medier


    Nu har du en ny mulighed for at holde dig opdateret med nyheder og få inspiration om energirenovering: Du kan følge Videncenter for Energibesparelser i Bygninger på såvel Facebook og LinkedIn som Twitter.

  • Ses vi på Building Green?


    Den grønne omstilling bygger ikke sig selv, siger Connie Hedegaard, når hun om 1 måneds tid åbner Building Green udstillingen i Forum i København. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger er med – både med viden, når der skal renoveres grønt og til messen. Kom forbi stand 144. Ses vi?